Læs udtalelser fra de frivillig nedenfor.
Hårlev Gymnastikforening eksisterer kun takket være sine frivillige.
Ingen frivillige – ingen forening!
Heldigvis har vi mange frivillige. Ikke mindst vores dygtige instruktører, der med deres engagement og indsats skaber det fundament som foreningen hviler på.
Tillige hjælper mange forældre til på de enkelte hold som forældretræner eller med kørsel til opvisninger, sociale arrangementer m.v.
Vi har imidlertid brug for mange flere frivillige for at kunne realisere flere projekter og aktiviteter i foreningen.
Klub Frivillig er en forening i foreningen men samtidig åben for alle, der har lyst til at være med. Alle kan være med uanset om man er medlem af gymnastikforeningen eller aldrig har været med.
Kort sagt er Klub Frivillig for alle som har lyst til at give en hånd. Om det så blot er et par timers hjælp til stoleopsætning til en opvisning, som forældrehjælper en søndag formiddag i ny og næ til foreningens Familieræs eller som aktiv i bestyrelse eller udvalg.
Jesper Ladager, forældrehjælper, er sikker på, at mange flere forældre gerne vil hjælpe til med småting, imens de venter på at børnene er færdig med gymnastik, og som enhver kan hjælpe med; især på en måde som ikke engang tager ekstra tid – og så er det jo en hjælp til selvhjælp, for jo flere der giver et kvarters tid, jo mere tid er der til gymnastikken til børnene.
Har du det, der skal til?
Du behøver ikke at have erfaring med at være frivillig – du får mulighed for at lære det hele, og vi hjælper hinanden.
Det, vi lægger vægt på, er, at du er serviceminded, og at du vil være en del af fællesskabet i Hårlev Gymnastikforening.
Hvad får DU selv ud af det?
Som frivillig tager du et lokalt ansvar og gør en forskel for børn og forældre – Du er med til at løfte dit lokalsamfund og kanon erfaring på CV’et.
Det er helt gratis og kræver kun en hurtigt tilmeldinig via ovenstående eller ring til os tlf. 8111 1189.
Du er MEGET velkommen til stille spørgsmål
Vi glæder os til din tilmelding!
Tryk på billedet, for at læse udtalelsen.
Trænerfrivillig (ungdoms- og voksentræner)
Har du 1-2 timer om ugen og vil du være en del vores trænerteam med spændende udfordringer og masser af glade børn – gode udviklingsmuligheder for dig.
Kommunikationsfrivillig 3-4 personer
Har du 2-4 timer hver måned og vil du være fluen på væggen, der fanger de særlige historier og videreformidler dem gennem videoklip, skrift og pressekontakt.
Holdfrivillig 3-4 pr. hold
Har du 1 time om måneden og vil du være støtteperson på holdet. Du hjælper holdet med små opgaver, både praktisk og socialt.
Sponsorfrivillig 3-4 personer
Har du 3-4 timer hver måned og vil du gerne hjælpe med at skaffe sponsorater eller donationer til foreningen, så medlemmer og frivillige kan få bedre forhold og udvikling.
Aktivitets frivillig 2-4 pr. arrangement
Du elsker at planlægge og udføre sjove aktiviter.
HR frivillig 4 personer
Har du 2-3 timer hver anden uge og vil du være en del af basen for hele foreningen, som står udvikling og trivel samt holdtilmelding og regnskab mv.
Andre eksempler på opgaver vi har brug for frivillige hænder til:
Derudover har vi brug for alle typer af kompetencer. Er du en snild handyman, der kan hænge en opslagstavle op eller reparere en defekt trampolin eller andet, en dygtig fotograf eller ekspert i kommunikation har vi helt sikkert brug for dig.
“Det er dejligt at være hjælpetræner – jeg har altid har syntes, gymnastik er fedt, og jeg vil gerne sprede den følelse – at der altid er go’ energi, og man selv bestemmer stemningen!
Det handler om at få børnene til at forstå, hvorfor de sådan “skal tonses rundt” – og så skal du som hjælpetræner altid huske at få et godt grin ind og altid have den gode stemning med dig!”